Sprog og arbejde – hvad ved vi om kursisters dansksproglige behov?

marts 2026 Anne Holmen

A one-size-fits-all approach has long been discredited by research findings on the specificity of the tasks, genres and discourse practices that language learners encounter in the varied domains in which they must operate (Long, 2005: 1)

Introduktion

Et kernebegreb inden for anvendt sprogvidenskab er analyser af de behov for at lære et nyt sprog, der motiverer og sætter retningen for de lærendes tilegnelsesproces (Hutchinson & Waters 1987, Long 2005, Unger under udg.). Sådanne behov kan defineres ud fra sprogbrugen i de domæner, hvor den lærende gerne vil anvende sproget, og rummer således et dertilhørende ordforråd, udvalg af genrer og tekstformer og passende sæt af høflighedsmarkeringer. De kan imidlertid også knytte sig til den enkeltes læringserfaringer og sociale ambitioner. De krav, der stilles i og med sprogbrugen i et givet domæne, fx på en bestemt arbejdsplads, betegnes ofte som objektive behov, mens de ønsker og ambitioner, som den enkelte lærende har, i højere grad er erfaringsbaserede og vedrører subjektive behov. Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem disse, og man kan argumentere for, at begge dimensioner er vigtige for, at man som lærende investerer tid og energi i sprogtilegnelsen (Norton 2016). Derfor er det væsentligt, at behovsanalyser vedrører både objektive krav og subjektive mål for sprogtilegnelsen (Maslo 2015), og at vi, når vi planlægger danskundervisning, tager højde for begge dimensioner. I denne artikel vil jeg ud fra fire eksempler forsøge at nuancere relationen mellem dansksproglige behov og kommunikation på arbejdspladsen og afslutte med en opsummering af, hvad denne viden betyder for andetsprogspædagogikken.

Eksempel 1: Hvilke sprogbrugssituationer er relevante?

På Københavns Universitet har vi de seneste 10-15 år set en markant forøgelse af antallet af internationalt rekrutterede medarbejdere i forsker- og underviserstillinger (Holmen 2013, Unger under udg.). De fleste af disse flytter til Danmark uden forudgående danskkundskaber, og mange af dem modtager danskundervisning i løbet af de første år i landet. I 2014-15 gennemførte Karen-Margrete Frederiksen og Katja Årosin Laursen to surveys med i alt 156 medarbejdere, der havde deltaget i danskundervisning hos Center for Internationalisering og Parallelsproglighed i de pågældende år (Frederiksen & Laursen 2014-15). Meget få af disse (8 %) angav, at de slet ikke talte dansk. De øvrige talte dansk med kolleger (36 %), danskere uden for universitetet (58 %) og især med de andre deltagere på deres danskhold og med læreren (58 %). Tallene skal ikke give 100 % her, da deltagerne kunne sætte mere end et kryds i surveyet.

Andre tal fra de to surveys kunne tyde på, at der er tale om flere sprogbrugsmønstre. For det første er der nogen, som især bruger dansk til uformelle samtaler, herunder frokostsamtaler, med kolleger (55 %). Men der optræder ligeledes en lang liste af både skriftlige og mundtlige sprogbrugssituationer, som er knyttet tættere til varetagelsen af det akademiske arbejde på et universitet. Meget hyppigt nævnes således det at læse og skrive e-mails om forskning, undervisning og administrative opgaver, men også at læse dagsordner og referater fra møder på instituttet og lytte til, hvad der siges på sådanne møder. Kun få af medarbejderne nævner, at forskning og undervisning udføres på dansk, hvilket formentlig hænger sammen med den hyppige brug af engelsk til disse formål på det moderne universitet (Holmen & Risager 2018). De nævner til gengæld afledte opgaver som at lytte til andres forelæsninger, læse de studerendes opgaver, administrere eksamen og skrive evalueringer. I fritekstsvarene uddybes nogle af disse ønsker om, hvilke arbejdssituationer de internationale medarbejdere gerne vil kunne klare på dansk, og her optræder også et ønske om at kunne dansk nok til at undervise på dansk:

Typiske svar er disse:

To be able to understand spoken Danish when group conversations are in Danish. Not necessarily be able to respond in Danish, but to keep up with a conversation
I would like to be able to understand meetings and conversations… more complex written documents such as minutes, without using Google translate
Teaching
I would like to write my cv in Danish and the cover letter and be able to do some conversation about job finding

Ud fra kendskab til arbejdspladsens krav og målgruppens egne ønsker har Frederiksen og Laursen udviklet en tilgang til danskundervisning, der i videst muligt omfang, delvist allerede fra begynderundervisningen, er skræddersyet til de internationale medarbejdere på universitetet. Hvis der er tale om medarbejdere i ledelsesfunktioner, bliver indholdet i undervisningen hentet fra ledelsesrelevant materiale (regler, love og bekendtgørelser, HR-vokabular, mødeledelse o.l.). Hvis der er tale om undervisere, knyttes indholdet tættere sammen med formidling af fagligt stof, fx ved gennemgang af underviserens slides og tilhørende spørgsmål. Alle arbejder med MUS, mails og informationssøgning om det danske sprog. De arbejdspladsrelaterede situationer og emner er tænkt som virkelighedsnære, idet de både afspejler deltagernes erfaringer og de specifikke krav, der stilles til dem (Frederiksen & Laursen 2019). Desuden trækker de på alle fire færdigheder, men vægtningen af disse kan være forskellige fra deltager til deltager. For mange forskere og undervisere prioriteres det mundtlige langt over det skriftlige – fordi disse deltagere allerede har meget veludviklede læsestrategier på andre sprog og sjældent har brug for at skrive på dansk. Deltagernes kommunikative færdigheder vægtes højest, da de gerne helt fra begyndelsen af deres dansklæring skal kunne bruge sproget aktivt i de hverdagssituationer, de indgår i både på arbejdspladsen og uden for denne. Udviklingen af deltagerens produktive og receptive dansksproglige færdigheder hænger tæt sammen, men særligt det produktive vægtes på kurserne. Principperne er beskrevet i Frederiksen (2013) og behovene analyseres nærmere i et nyt ph.d.-projekt (Unger under udg.).

Eksempel 2: Strategier til at overleve i arbejdet

At der kan være grund til at fokusere særligt på at give akademikere mod til at tale dansk lærte jeg i et pilotprojekt på Herlev Hospital i 2009. Den uddannelsesansvarlige overlæge havde bedt Karen Lund og mig om at vurdere danskkompetencerne hos fire læger med udenlandsk baggrund med henblik på at igangsætte fagrelevant danskundervisning. Der blev givet udtryk for, at der var behov for at fokusere særligt på kommunikationen med patienter, pårørende og det øvrige plejepersonale, men ikke i samme grad på den kollegiale kontakt. Ved at skygge de fire læger og deres kolleger i løbet af en formiddag med morgen- og røntgenkonference, stuegang, operationer og ambulatorium opstillede vi en liste over relevante sprogbrugssituationer. Da vi samtidig vurderede deres danskkompetencer ud fra en tilpasset Studieprøven, opdagede vi, at der var tale om to slags kommunikationsproblemer: to af lægerne havde en nogenlunde ensartet profil på tværs af de fire færdigheder. Disse to var stadig relativt nye brugere af dansk, og de ledte efter ord og havde en del udtaleproblemer. Men deres omgivelser kunne ud fra deres talesprog regne med, hvad de kunne forstå både mundtligt og skriftligt. De havde desuden ingen problemer med fagterminologi. De to andre læger havde været længere tid på afdelingen og var væsentligt sikrere i den mundtlige produktion. Til gengæld var deres lytteforståelse af dansk begrænset, og det virkede, som om de havde udviklet en kommunikationsstrategi, der gik ud på at begynde at introducere et fagligt indhold (en sygdom, en behandling e.l.), når der blev stillet spørgsmål af patienter og pårørende. Også disse var sikre på fagterminologien, og de kunne holde længere forklarende foredrag. Til gengæld signalerede de ikke, at de havde forståelsesproblemer. Vores vurdering var, at de sidste var kommet længere i deres dansktilegnelse end de første, men at de samtidig var sværere at hjælpe, fordi de havde måttet udvikle, hvad vi så som uhensigtsmæssige – men absolut forståelige – overlevelsesstrategier i arbejdet. At tale, når man ikke forstår, men er presset af deltagelseskrav i situationen, minder om den iagttagelse, som mange har gjort i interkulturel kommunikation, når en deltager siger ”ja, jeg forstår” til et spørgsmål, som vedkommende ikke forstår (se fx Scollon & Scollon 2001). Dette kan meget vel skyldes, at manglende forståelse er ansigtstruende, og at det kræver en meget sikker position i det lokale hierarki at indrømme sin manglende forståelse.

Pilotprojektet på Herlev Hospital understregede således, at sprogtilegnelse ikke alene handler om processer, der foregår i den lærende, men også om samspillet med de kommunikationsmuligheder, som andre sprogbrugere på arbejdspladsen lægger op til. Claire Kramsch har udtrykt det således, at de lærende skal socialiseres til sprogbrugen og forventningerne i et givet fællesskab (2002:24):

“Traditionally, language acquisition defines success as the ability of the learner to produce target-like forms of the language, in all dimensions of communicative competence. Language socialisation, by contrast, defines success as the ability to communicate in the language of a particular community and according to its norms”.

Dette syn på læring betegnes også økologisk, og det gør på mange måder op med vores indarbejdede læringssyn. I en introduktion til en antologi om økologisk sproglæring siger Claire Kramsch således, at vi inden for tilegnelsesforskningen har flyttet os dels fra et rent kognitivt syn på den lærende som en slags computer, der næsten automatisk processerer input og producerer output, og dels fra et rent sociokulturelt syn på den lærende som lærling i et praksisfællesskab, der gradvis lærer at deltage på de andres præmisser. Ifølge det økologiske syn på den lærende er vedkommende i højere grad ”herre i eget hus”, dvs. ansvarlig for, hvor meget energi der investeres i tilegnelsen, og hvad der gør denne meningsfuld. Samtidig er den lærende også underlagt de sociale hierarkier, der gælder på pågældende arbejdsplads, herunder hvordan synet på medarbejdernes brug af dansk er.

Eksempel 3: Subjektive mål og prioriteringer

Når vi på Københavns Universitet optager studerende, skal vi først og fremmest se på deres adgangsgivende eksamen. Alle, som har en dansk studentereksamen, har haft dansk på A-niveau, og de forventes derfor uden videre hjælp at kunne håndtere de akademiske krav, der knytter sig til dansksproget undervisning. Mange af de studerende oplever problemer med opgaveskrivning, og nogle har ikke udviklet ordentlige læsestrategier. Nogle af disse har dansk som andetsprog, som denne medicinstuderende med arabisk baggrund, der i 2016 beretter om sine sproglige udfordringer i forbindelse med projektet ”Flere sprog til flere studerende”:

I forbindelse med skrivning af min bachelorprojekt var det vanskeligt at opnå et højt niveau på dansk. Derfor benyttede jeg en korrekturlæser, som også har hjulpet mig med at formulere mig bedre. Anden udfordring har været at kunne læse anatomi på dansk. Selvom jeg taler, skriver og forstå dansk har det været vanskeligt at komme igennem pensum hurtigt. Tredje udfordring har været at forstå hvad forelæsere siger, specielt når de taler for hurtigt eller utydeligt. Fjerde udfordring er eksamen. En gang oplevede jeg eksamenstiden var ikke tilstrækkeligt. Det var til genetikeksamen hvor vi kun havde 2 timer til rådighed. Takket være jeg havde ekstra tid til at amme mit barn, kunne jeg nå at skrive færdig inden eksamensafslutning. Jeg nåede til gengæld ikke at amme mit barn, men brugte tiden effektivt til at færdiggøre min eksamensbesvarelse.

Denne studerende identificerer ret præcist de sproglige krav, der knytter sig til brugen af fagspecifikt dansk til skriftlige studieformål. Hendes gennemgående problem er tid, hvilket kunne tyde på, at hendes danskkompetencer ikke er tilstrækkeligt automatiserede i forhold til det specifikke domæne. En anden medicinstuderende med dansk som andetsprog har også problemer med dansk, men disse problemer knytter sig i mindre grad til det skriftlige og i højere grad til det mundtlige udtryk og til det at turde tale dansk:

I starten af studiet (bachelor-delen) var det en ekstra udfordring for mig at studere i et andet land. Jeg følte mig hæmmet og mere usikker end jeg havde været hjemme i Sverige. Men sådan er det jo når man vælger at studere i et andet land.

Nu skriver jag på svenska: Ända sedan jag började plugga i köpenhamn hösten 2012 har jag upplevt en ENORM ångest kring det danska språket. Jag har i flera år försökt lära mig detta språk men har aldrig lyckats. Och tillslut växte det till en sådan stor social fobi att jag inte längre vågade beställa mat på restauranger för att jag kände mig så utblottad, dårlig, att jag inte passade in. Jag orkade inte med att folk inte längre förstod vad jag sa. När jag flyttade till Danmark kände jag att en del av min personlighet försvann, hela den delen som sitter i språket; hur man pratar, hur man skämtar, den extra nyansen som gjorde mig till mig. I Danmark blev jag någon annan. Så för mig har språket varit en av de största barriärerna jag någonsin varit med om.

På grund af det nordiske universitetssamarbejde har studerende med studentereksamen fra et af de andre nordiske lande adgang til at søge ind på Københavns Universitet på lige fod med studerende med en dansk studentereksamen. Studerende med svensksproget baggrund forventes at kunne følge studiet uden yderligere hjælp alene ud fra den såkaldte ”nabosprogsforståelse”. Citatet ovenfor viser, at dette kan give både studiemæssige og personlige problemer. Hvis man føler sig usikker på den mundtlige produktion, kan man som studerende blive hæmmet i forhold til såvel aktiv deltagelse i klasseundervisningen som i gruppearbejde med andre studerende. Dette er en erfaring, som bliver udtrykt af både nordiske studerende og studerende med migrantbaggrund (se kilderne i Holmen 2016).

I et forsøg på at samle op på den diversitet, der præger studenterpopulationens forhold til dansk som undervisningssprog, og som langt overstiger systemets forståelse af forskelle ud fra adgangsgivende eksamen, har jeg udarbejdet dette skema. Lidt firkantet sagt forventer universitetet studerende med forudsætninger som de majoritetsstuderende (1), mens der ud over disse også er studerende med andre baggrunde og med forskellige behov, således som de to medicinstuderende illustrerer (henholdsvis (2) og (3) i skemaet).

Tabel 1: Universitetsstuderendes forudsætninger for dansk (Holmen 2016)

Den studerende har først mødt dansk	Studerende med dansk adgangsgivende eksamen	Studerende med udenlandsk adgangsgivende eksamen
som modersmål	Majoritetsstuderende, inklusive studerende med tosproget familie (1)	Studerende med dansk familie og opvækst i udlandet
som skolesprog eller nabosprog	Minoritetsstuderende med opvækst i Danmark (2)	Grønlandske, færøske, islandske, svenske og norske studerende (3)
i forløb, der supplerer udenlandsk adgangsgivende eksamen	Migranter med Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere	Migranter og full degree studerende med Studieprøven
har ikke mødt dansk tidligere		Visse nordiske studerende, full degree studerende uden Studieprøven

Eksempel 4: Hvad bestemmer deltagelse på arbejdspladsen?

De tre foregående eksempler har tjent til at vise, at der både knytter sig objektive krav og subjektive erfaringer og ønsker til at lære at håndtere dansk i en arbejds- eller studiesammenhæng. Samtidig fremgik det, at der er et overlap mellem sprog til faglige og sociale formål, og at det centrale fokuspunkt vedrører de andetsprogstalendes deltagelse i relevante kommunikative fællesskaber. I en tidligere undersøgelse, der især vedrørte LO-arbejdspladser, prøvede Marianne Søgaard Sørensen og jeg (Sørensen & Holmen 2004) at følge nogle praktikanters vej ind i et arbejdsfællesskab. Vi sammenlignede således de kommunikationsmønstre, som andetsprogstalende praktikanter på følgende otte arbejdspladser mødte:

En kommunal rengøring (1)
En slagterafdeling i et større supermarked (2)
En delikatesseafdeling i et større supermarked (3)
En kantine på en fragtcentral (4)
En mindre friskole (5)
En af Post Danmarks afdelinger (6)
En gæringsfabrik under en medicinalvirksomhed (7)
Et seminar for en selvstyrende produktionsgruppe på en stor industrivirksomhed (8)
Der viste sig meget store forskelle på den kommunikation, praktikanten forventedes at indgå i – fra rengøringens fravær af kommunikation over supermarkedets og kantinens instruktioner til de forhandlinger om arbejdets indhold, der prægede samarbejdet i de fire sidstnævnte arbejdspladser. Samtidig var der på flere af arbejdspladserne tale om en glidning frem og tilbage mellem forskellige kommunikationsmønstre. Helt tydeligt var dette for den postansatte, der først og fremmest skulle sortere posten i et storrum sammen med kolleger og her håndtere evt. forkerte adresser og senere fordele denne og tale med modtagere af posten. Samtidig med sorteringen foregik der imidlertid også en række andre samtaler: uformel kollegasnak om julefrokost og fitness centre samt et internt møde om arbejdsforhold i storrummet. Vi valgte at beskrive de kommunikationsmønstre, som denne medarbejder forventes at deltage i, som kakofoni og kan tilføje, at han rapporterede, at han havde opgivet at følge med i alt og havde bedt kollegerne om at kalde på ham, hvis han skulle deltage. På gæringsfabrikken monitorerede medarbejderne gæringsprocessen ved hjælp af nogle computere, og så længe det gik godt, talte de samtidig om arbejdsforhold, fritid og lignende, og inddrog her praktikanten. Da der opstod et problem med en gæringsproces, skiftede kommunikationen brat til en ordknap udveksling af tekniske informationer, og praktikanten blev bedt om at gå ud i køkkenet og lave kaffe. Efter problemet var løst, reflekterede gruppen over det opståede og delte historier om tidligere løste problemer. Her lyttede praktikanten.
Analysen viste således store forskelle ikke kun mellem de otte arbejdspladser, men også mellem forskellige situationer på den samme arbejdsplads. Samtidig blev det tydeligt, at deltagelse i disse situationer ikke fremstår som lige vanskelig for praktikanterne. De mere ritualiserede og gentagne former for kommunikation, som fx forekommer i supermarkedets kundebetjening, beherskes hurtigere end de løsere former præget af forhandlinger og overlap mellem faglige og sociale formål. Analysen tog udgangspunkt i en gængs opfattelse af, at man på arbejdsmarkedet kan skelne mellem fagligt relevante situationer på den ene side og socialt relevante situationer på den anden side, men denne opfattelse blev der stillet et stort spørgsmålstegn ved. I stedet viste det sig, at der var grader af faglig udfordring i de forskellige situationer, men at ingen situationer fremstod som uden social betydning. Praktikanterne havde med andre ord i alle sammenhænge potentielt deres sociale identitet på spil. Derfor opstillede vi følgende figur og indplacerede typiske situationer fra de otte arbejdspladser i forhold til de to dimensioner (numrene refererer til listen ovenfor):

Figur 1: Dimensioner af arbejdspladskommunikation

I forhold til dansktilegnelsen var det vores vurdering, at deltagelse i situationer placeret længst mod venstre i figur 1 stillede de færreste faglige krav, mens deltagelse i situationer længst nede ad den lodrette dimension (1, 3 og 4) var mindre socialt risikabel. Idet vi regner med, at det dansksproglige udbytte hænger sammen med deltagelsen, betyder dette, at situationerne i nederste venstre hjørne kan karakteriseres ved relativt let og rutinepræget deltagelse med lavt udbytte. Derimod kan situationerne i øverste højre hjørne ses som vanskelig og risikabel deltagelse med højt udbytte. Som hovedkonklusion på undersøgelsen fandt vi, at sprog til specifikke formål bedst læres gennem deltagelse i praksis, fordi det at møde sproget i autentiske og relevante situationer er centralt. Samtidig er der mange praksisfællesskaber, som tilsigtet eller utilsigtet ekskluderer nogle deltagere gennem den sproglige praksis. Derfor er undervisning fortsat vigtig for sprogtilegnelse, især hvis den baseres på viden om både objektive og subjektive sprogbehov.

Konklusion

I denne artikel har jeg gennem fire eksempler søgt at belyse, hvordan viden om kursisters sproglige behov er en vigtig indgang til at forstå deres tilegnelsesproces. Der er tale om et samspil mellem de objektive krav, som kursisterne møder på en arbejdsplads eller i andre domæner, og deres subjektive oplevelser og erfaringer med sprogtilegnelse og med deltagelse i kommunikative fællesskaber. Viden om dette samspil kan med fordel danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af sprogundervisning. Hertil hører også forståelsen af, at de sproglige behov ikke er ens for alle, men varierer med både situationer og personer (jf. det indledende Mike Long citat) og kan ændre sig over tid.

Henvisninger

Frederiksen, Karen-Margrete (2013): At finde sin stemme på dansk. Sprogforum 57, 31-37.

Frederiksen, Karen-Margrete & Laursen, Katja Årosin (2014-15): Upubliceret spørgeskemaundersøgelse: Danish for knowledge workers, spørgeskema 2014, 2015.

Frederiksen, Karen-Margrete & Katja Årosin Laursen (2019):Oplevet autenticitet i dansklæringen. Sprogforum 68, 62-68.

Holmen, Anne (2013): Universiteternes blinde plet. Grænsen. 3, 40-44.

Holmen, Anne (2016): Dansk som akademisk sprog for nordiske studerende. Sprog i Norden.

Holmen, Anne & Risager, Karen (2018): Det flersprogede danske universitet. i Christensen, Tanya et al. (red), Dansk til det 21. århundrede – sprog og samfund. U Press, Danmark, s. 153-170.

Hutchinson, Tom & Waters, Alan (1987): English for Specific Purposes. A learning-centered approach. Cambridge University Press.

Kramsch, Claire (2002): Language Acquisition and Language Socialization. Ecological Perspectives. Continuum.

Long, Michael (2005): Second Language Needs Analysis. Cambridge University Press.

Maslo, Elina (2015). Subjektive mål som drivkraft for sprog og læring. Sprogforum 61, 64-72.

Norton, Bonny (2016): Identity and Language Learning: Back to the Future. TESOL Quarterly, 50, 475-479, doi: 10.1002/tesq.293.

Scollon, Ron & Scollon, Suzanne Wong (2001): Intercultural Communication. A Discourse Approach, Blackwell.

Sørensen, Marianne Søgaard & Holmen, Anne (2004): At blive en del af en arbejdsplads – om sprog og læring i praksis. file:///C:/Users/vct861/AppData/Local/Packages/Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe/TempState/Downloads/At-blive-en-del-af-en-arbejdsplads.pdf

Unger, Martin Carlshollt (under udg.) So ein Ding muss ich auch haben! Bedarfsanalyse als Werkzeug bei der Konzipierung von Sprachkursen in Deutsch und Dänisch als Fremdsprache an universitären Sprachzentren in Schleswig-Holstein und Dänemark.