Kommunikativ undervisning med materialetwist
Line Thingholm, Lektor, VIA University College og Helene Thise, Lektor, Københavns Professionshøjskole
Mange undervisningsmaterialer lægger op til dialoger, diskussioner og andre samtaler i undervisningen. Og det er godt. Men hvad med de materialer, der ikke gør det i tilstrækkelig grad? Eller ikke-didaktiserede materialer? Vi kommer i denne artikel med bud på, hvordan du med enkle greb kan give dine materialer et kommunikativt twist og styrke kursisternes sprogbehov og kommunikative kompetence ud fra tre principper.
Kan du gætte hvilket ord jeg tænker på? Når man er klar til at ændre sine rutiner, når man er fleksibel, og kan tilpasse sig forandringer løbende. Hvad er man så? Eller hvad med det her: det er et andet ord for livet, din eksistens, og det begynder med det modsatte af ’fra’. Hvad er det?
En forklar- og – gæt -opgave som denne kan være en god og kommunikativ måde at starte et forløb på. Den ene kursist får et ord (fx som her omstillingsparat eller tilværelse som vi har hentet fra Højt til loftet (Langgaard; 2018) og nogle tilhørende nøgleord, underviseren giver, og som kursisten skal bruge til at beskrive ordet med. Den anden kursist skal gætte ordet. Opgaven lyder således Forklar ordet omstillingsparat for din makker, som skal gætte ordet. Brug disse ord til at forklare: tilpasse, forandring, fleksibel. De samme ord kan bruges i en tabu-version senere i forløbet. Her skal ordene igen forklares, men de ord der før skulle bruges i forklaringen, er nu forbudte tabu-ord.
Eller hvad med denne her: vælg et ord, som skal ud, og begrund hvorfor: TILVÆRELSEN – OMSTILLINGSPARAT – SINDSRO – DYD. Igen er ordene hentet fra samme tekst, og kursisterne vælger og begrunder for hinanden. Det er vigtigt at der ikke er et korrekt svar, der er ikke et ord der åbenlyst skiller sig ud, det er op til kursisten selv at etablere en sammenhæng og begrunde sit valg. DYD skal måske ud fordi det er det korteste ord. Eller TILVÆRELSEN skal ud fordi det er mere generelt, mens de andre tre ord knytter sig til et individ. Der kan argumenteres på flere måder for flere valg.
Vi kan også tage afsæt i billedmateriale, og fx lade kursisterne prioritere en række billeder efter et bestemt kriterie, som afsæt for det videre arbejde. Fokus 1 (Slotorub; 2015) har for hvert nyt tema en billedcollage, som oplagt kunne danne afsæt for en prioriteringsopgave i par eller grupper: Læg de otte billeder af forskellige boliger i prioriteret rækkefølge efter hvor I selv helst vil bo. Bliv enige.
Alle tre aktiviteter kræver sproglig aktivitet og forskellige former for ordforrådsarbejde. Og de er kommunikative fordi de kræver tovejskommunikation med et mål, og giver kursisterne mulighed for at kommunikere, arbejde med forståelse, forhandle og afklare betydning og give og få feedback på det de siger. Det er det, der karakteriserer en kommunikativ undervisning. (se fx Lund;1999)
Vi vil her præsentere tre metoder til kommunikative materialetwists, som kan hjælpe en travl underviser med at udvikle sit blik på sin egen undervisning og det materiale han/hun bruger. Du skal i det følgende læse om Informationskløft, Kategorisering og Pusleopgaver. For hver af disse metoder giver vi helt konkrete opmærksomhedspunkter til, hvilken type øvelser, aktiviteter og indhold man kan holde øje med i sit materiale, for at bruge hver metode og twiste undervisningen i en mere kommunikativ retning.
Tre principper for kommunikative aktiviteter i undervisningen
Som baggrund for vores kommunikative materialetwists arbejder vi ud fra disse tre principper, som vi finder anvendelige som rettesnor til, hvordan vi kan arbejde mere kommunikativt med materialer i undervisningen:
- vi vil bevæge os fra individuelt til fælles arbejde.
Det betyder, at vi er opmærksomme på, hvordan en individuel opgave i et materiale og i vores egen undervisningstilrettelæggelse kan twistes til en par- eller gruppe-aktivitet. - vi vil gå fra receptivt til produktivt sprog.
Det betyder at vi vil sørge for, at kursisterne bliver sprogproducenter og især skal tale og skrive, ikke kun lytte og læse. - vi vil være opmærksomme på at nå videre fra sprogproduktion til sprogudvikling
Det betyder at vi ikke er tilfredse med sproglig aktivitet i sig selv. Sproget skal udvikles, og vi skal sikre stilladsering og progression i aktiviteterne, så kursisterne oplever behov for at bruge nye ord og sproglige udtryk.
Informationskløft
Hvordan omsætter vi så principperne til konkret praksis? I det nævnte eksempel med temaet Bolig i Fokus 1, er der sammen med billederne en match-opgave: kursisten skal skrive nummeret på det billede som passer med boligtypen en lejlighed, et rækkehus, en villa osv. Match-opgaver som denne finder vi i en række materialer, og her er en oplagt mulighed for at lave en informationskløft-opgave, hvor kursisterne har forskellig information (den ene har billederne, den anden boligtyperne) og skal samtale om et fælles resultat. I Læsebasen (Ebbesen & Juul; 2019) finder vi samme type opgave, Læs og lav pile, hvor kursisten skal forbinde billeder med enkle sætninger. Denne type kombinationsøvelser kan også med et let twist ændres til en informationskløft, hvor en kursist har teksterne og kan læse dem, en anden har billederne og kan finde det billede der passer til den læste tekst. De to kursister drøfter sammen om de fire matches er rigtige.
Giv din undervisning et kommunikativt twist med informationskløft-opgaver, når dit materiale indeholder kombinationsøvelser, match-øvelser, holdnings- og argumentationsopgaver. Del materialet op, så kursisterne har forskellig information og lad kursisterne samtale om et fælles resultat.
Kategorisering
En anden kommunikativ opgave er at kursisterne skal samarbejde om at organisere elementer i en bestemt systematik ved fx at rangliste, prioritere eller kategorisere. Prioriteringen af bolig-billederne efter hvor man helst ville bo, er et eksempel på en sådan opgave. Man kunne også lade kursisterne organisere billederne på andre måder, fx placere dem på Rød – Gul – Grøn (tre farvede ark) efter hvor man gerne selv vil bo, (Rød – der vil vi ikke bo, Gul – måske/ nogle af os, Grøn – der vil vi gerne bo) eller i forhold til hvad der er en god bolig, en dyr bolig osv. På samme måde kan vi bruge tre kategorier når vi fx finder opgaver som ’hvor er lyden /o/ i ordet? Start, midt eller slut? Som fx i DUET (Haskiel & Olesen; 2016). Med et enkelt greb kan en individuel opgave i bogen twistes til en mere kommunikativ fælles opgave, hvor kursisterne i fællesskab skal placere billeder af cola, olie, sko, citron osv efter hvor de hører O: start, midt eller slut i ordet.
Giv din undervisning et kommunikativt twist med kategoriserings-opgaver, når dit materiale indeholder elementer med fællestræk, der kan sorteres, prioriteres eller ranglistes. Lad kursisterne samarbejde om at placere elementerne (ord, billeder, udsagn osv) i en rækkefølge eller i kategorier, eller vælge én, der skal ud.
Pusleopgaver – klip og saml
Den sidste opgavetype vi vil præsentere her, er pusleopgaver, hvor kursisterne skal samle dele til helhed. Det kan være tekster der er opklippet i delafsnit, ord der er opklippet i morfemdele, sætninger som skal samles af forskellige led, eller billedmateriale som skal placeres efter en systematik (fx genstande i boligens forskellige rum, ingredienser eller redskaber i forskellige processer eller produkter) osv.
En pusleopgave kræver at vi som undervisere overvejer hvilke sammenhænge vi arbejder med, så vi kan støtte kursisterne i at få øje på de relevante systematikker. Et eksempel kunne være en berettende tekst, i en kronologisk fortælling, som her fra Kontakt 2 (Frederiksen; 2017) hvor Lasse fortæller om sin arbejdsdag. Frem for at klippe teksten op i de naturlige afsnit den er inddelt i, identificerer vi tidsmarkørerne i den kronologiske fremstilling, og deler teksten i dele ud fra dette. Det betyder at nogle afsnit er længere, og andre helt korte. Når kursisterne skal samle tekstens dele til en sammenhængende helhed, støtter vi dem i at fokusere på netop kronologien, og samtale om tekstens opbygning ud fra denne systematik når de sammen skal løse pusleopgaven. Twistet i pusleopgaven går altså ud på at vi klipper eller opdeler materiale i en systematik som er relevant og tydelig, og støtter kursisterne i at rette opmærksomheden mod dette, når de sammen skal løse opgaven med at samle delene til en helhed.
Giv din undervisning et kommunikativt twist med pusle-opgaver, når dit materiale indeholder tekster, sætninger eller billeder, i en bestemt rækkefølge eller sammenhæng. Klip materialet op efter en relevant systematik, og lad kursisterne samle delene til en helhed i fællesskab.
Underviserens opmærksomhedspunkter
I forberedelsen af undervisningen er det relevant at overveje de sproglige mål, både ordforråd og kommunikative sproghandlinger. Hvilke ord og udtryk skal kursisterne lære, og hvordan skal de indgå i kommunikation? Skal de redegøre, fx for en kronologisk opbygning eller en proces, begrunde eller argumentere for et subjektivt valg, et synspunkt eller en sammenhæng, eller beskrive noget på forskellige måder osv. Når vi ved, hvilke kommunikative kompetencer kursisterne skal udvikle, er det lettere at tilrettelægge aktiviteter, der giver et relevant sprogbehov. Og det er også her, vi skal overveje hvilken stilladsering der er brug for. Ordforrådet skal være meningsfuldt og tilgængeligt, og de kommunikative sprogbrugssituationer skal tydeliggøres og støttes fx med forskellige sætningsstartere i relation til de kommunikative genrer. Aktiviteterne skal give kursisterne det benspænd, der skaber behov for sproget. Lærerens sproglige stilladsering skal støtte dem i at udvikle ordforråd og kommunikative kompetencer. Når vi som undervisere er opmærksomme på dette, styrker det vores kompetencer til at bruge didaktiserede materialer på en mere bevidst måde og udvikle et blik for, hvornår og hvordan vi kan give det et kommunikativt twist. Det gør os samtidig i stand til at arbejde mere fokuseret med ikke-didaktiseret materiale, når vi har en opmærksomhed på kommunikative kompetencer og et grund-repertoire af sprogudviklende aktiviteter at trække på.
Referencer:
Frederiksen, F. N. (2017) Kontakt 2. Fortsætterbog – Danskuddannelse 2. Gyldendal.
Haskiel, J. & Olesen K. F. (2016) DUET. Dansk for begyndere – grundbog. Alfabeta.
Langgaard, B. (2018) Højt til loftet. Dansk for viderekomne. Gyldendal.
Lund, K. (1999) Er kommunikativ undervisning kommunikativ? I Sprogforum, årg. 5 nr. 14, Mundtlighed.
Slotorub, F. (2015) Fokus 1, Dansk for begyndere. Alfabeta.